Middelalderværkstedets ringbrynjer til børn er fremstillet af 1,9 mm galvaniseret hegnstråd, som drejes og klippes i ringe med en diameter på 13 eller 14 mm. Det er altså lidt større ringe end de 10 mm ringe, som man typisk bruger til voksenbrynjer.
Brynjerne fremstår derfor mere åbne, men har den fordel at de er langt lettere og derfor mere velegnede til børn.
Mini brynjen vejer mellem 600 og 1000 gram.
Behagelig og let
Når en ringbrynje ”vender rigtigt”, fungerer den nærmest som et stykke strækstof. Den samler og udvider sig til en vis grad efter kroppen. Når vores mini brynjer er meget lette, er det fordi vi har drejet brynjen en kvart omgang, så den hele tiden er helt udstrakt. Dermed når vi ned på en vægt, som er forsvarlig i forhold til mindre børn.
Middelalderværkstedets brynjer spændes på kroppen med remme. Der er ikke noget historisk belæg for denne model, men til gengæld sidder den godt og giver mulighed for at brynjen kan tilpasses forskellig påklædning.
Vi laver minibrynjer i tre størrelser (ca. 3-4 år, 5-6 år og 7-8 år).
Pris: 150,- kr (3-4år) 175,- kr (5-6år) og 200,-kr.(7-8år)